Saa er vi kommet til Esfahan. Sikke en skam vi ikke kan sende billeder. Her er meget smukt. Der er heller ikke saa varmt. Vi bor privat hos en frue hvis datter vi kender fra Danmark.
Vi haaber vi i morgen kan se naermere paa byen. I dag har vi faaet en lille rundtur. En herre som er en ven af huset, koerte os rundt i byen i sin bil.
Turen nordpaa
Vi var i Masuleh. Det er en af Irans stoerste turistattraktioner. Det kunne man godt maerke paa folk. Der var smukt, men folk ville meget gerne klemme penge ud af os. Godt Majid var med.
Vi saa ogsaa Bandare Anzali. Havneby ved det Kaspiske Hav. I en anden lille by soppede i endda i det Kaspiske Hav. Dejligt. Maenende badede i underbukser. Vi blev helt forskraekkede. Kvinderne havde fuld udrustning paa.
Vi saa ogsaa en by der hedder Rasht.
Da vi kom tilbage til Karaj, blev Carina syg i tre dage. Saa kom der en Frue, fra Rasth, hvis datter vi kender fra Danmark og tog sig af hende.
De sidste tre dage har vi vaeret sammen med forskellige mennesker som alle har en lille forbindelse til Danmark.
I gaar var vi ude og koebe taepper. Et til hver af vores foraeldre og et mini taeppe til os selv. Dem til vores foraeldre er aegte Tabriz taepper (wow).
Mange steder er meget smukke. Men det smukkeste hernede er folks gaestfrihed og venlighed. Nogle gange oplever vi dog at folk ser lidt reseveret paa os. Men her i Esfahan er de mere vandt til turister.
Maden hernede er meget god. MEN, de spiser meget ensformigt. Chell0 Kebob. Morgen, middag og aften. Det er selvfoelgelig en overdrivelse, men de spiser ikke saa varieret.
Carina har faaet sig en Iransk frisure. Og mandag fik hun ogsaa make-up a’la Iran. Det saa sjovt ud.
Tre gange har vi set et rigtigt toilet. Hver gang bliver vi meget glade. Hernede hedder det et fremmed toilet. Ligesom jordbaer hedder “fremmede baer”.
Det var nok for denne gang. Vi skriver lidt mere senere. Med hensyn til billeder maa i vente til vi kommer hjem. Deres forbindelser er ikke hurtige nok.